Comosøen er en lang, dyb sø mellem bjergene nord for Milano, hvor livet foregår mellem en håndfuld byer ved bredden og de færger, der forbinder dem.
Opret digComosøen er ikke ét sted, men en sø af mange små steder. Formet som et omvendt Y strækker den sig mod nord fra byerne Como og Lecco ind i Alpernes udløbere, og de stejle, grønne bredder er spækket med landsbyer, gamle villaer bygget af silkehandlere og haver, der går helt ned til vandet. Den er en af Europas dybeste søer, og bjergene rejser sig så brat fra den, at de fleste byer blot er et bånd af huse klemt inde mellem vandet og skrænten. Byen Como ved sydspidsen er en rigtig, levende by med domkirke, universitet og strandpromenade; den berømte trio Bellagio, Varenna og Menaggio ligger midt på søen, hvor de tre arme mødes, og er forbundet af hyppige færger. For en besøgende er rytmen enkel: Du sover i én by, krydser vandet til frokost i en anden, går om eftermiddagen et stykke ad en gammel muldyrsti eller svømmer ved et lido, og når lyset falmer, slutter du dig til alle de andre ved vandet til aperitivo. Det er roligt og smukt, og fordi så mange gør de samme få ting, er det let at falde i snak undervejs.
Byen, der har givet søen sit navn, er det nemmeste sted at ankomme og det mest levende. Inden for de gamle bymure finder du marmordomkirken, et net af gågader fulde af caféer og silkebutikker og Piazza Cavour, der åbner sig direkte mod vandet. Gå mod vest langs bredden forbi Tempio Voltiano, et lille museum for Alessandro Volta, opfinderen af det elektriske batteri, der blev født her, og ud ad molen til Daniel Libeskinds høje stålskulptur til hans ære.
Bellagio ligger på spidsen af den halvø, hvor søen deler sig, og kaldes ofte søens perle. Den gamle bydel er en opstigning ad smalle trappegader med butikker og små restauranter, og fra Punta Spartivento, selve spidsen af næsset, kan du se alle søens tre arme på én gang. Lige uden for byen følger haverne ved Villa Melzi bredden med gamle træer, en dam i japansk stil og statuer ved vandet.
På østbredden er Varenna en lille fiskerlandsby med pastelfarvede huse stablet over en bitte havn, og mange besøgende synes, det er den smukkeste by ved søen. En smal gangsti bygget ud over vandet forbinder færgelejet med den gamle bydel. Villa Monasteros terrassehaver strækker sig langs bredden, og en stejl sti klatrer op gennem oliventræer til Castello di Vezio, et middelalderligt vagttårn med en af de bredeste udsigter over søens midte. Varenna har også en togstation på linjen fra Milano, hvilket gør den til en praktisk base uden bil.
Villa del Balbianello ligger på et skovklædt næs ved Lenno på vestbredden og er søens mest fotograferede villa: terrassehaver, en loggia, der er åben mod vandet til begge sider, og klippede træer, der rammer udsigten ind i alle retninger. Den har været med i flere film og ejes i dag af en italiensk kulturarvsfond, som holder den åben for besøgende. Tjek åbningsdagene, før du tager af sted, for den er lukket på nogle hverdage og om vinteren, og book rundvisningen i huset i forvejen i højsæsonen.
Villa Carlotta i Tremezzo kombinerer et hus fra slutningen af 1600-tallet fyldt med nyklassisk skulptur og maleri, blandt andet værker af Antonio Canova, med en stor botanisk have, der står smukkest i april og maj, når azaleaerne og rhododendronerne blomstrer. Strækningen af bredden omkring den, kendt som Tremezzina, er en af søens smukkeste, og lige ud for kysten ligger Isola Comacina, søens eneste ø.
Menaggio, på vestbredden over for Varenna, er den mest afslappede og mindst polerede af byerne midt på søen, med et livligt hovedtorv ved vandet, en strandpromenade og et offentligt lido til badning. Den har længe været populær blandt vandrere og yngre rejsende, blandt andet fordi den er et godt udgangspunkt for stier op i bjergene og for busser mod Lugano i Schweiz.
Det aftenritual, der definerer søen, er aperitivo: Fra den tidlige aften sætter folk sig ved borde ved vandet med en spritz eller et glas vin, og der følger som regel et par små snacks med drinken. I Como sker det omkring Piazza Cavour og i gaderne i den gamle bydel, i Bellagio, Varenna og Menaggio langs havnene og hovedtorvene. Det er roligt og selskabeligt, bordene står tæt, og det er dagens mest naturlige øjeblik til at tale med folk omkring dig.
Søen har få naturlige strande, så om sommeren flytter det sociale liv ud på lidoerne – badeanlæg ved bredden med liggestole, badebroer, en bar og nogle gange en pool. Lido di Villa Olmo i Como og lidoerne i Lenno, Bellagio og Menaggio er populære, og nogle bliver til afslappede barer med musik på varme aftener. Det er lette steder at tilbringe en eftermiddag blandt andre rejsende og lokale, og i juli og august er vandet behageligt køligt.
Comos historiske operahus, der åbnede i 1813, opfører opera, koncerter, dans og teater i sæsonen, og om sommeren flytter programmet nogle gange udendørs. En forestilling i den hesteskoformede sal er en god fælles aftenplan, der ikke handler om at drikke.
Hvert år omkring sankthans i slutningen af juni fejrer Tremezzina-kysten med en religiøs procession, både på vandet og et fyrværkeri over Isola Comacina, mens søen oplyses af små lys. Det er en af årets mest stemningsfulde nætter ved søen og en tid, hvor lokale og besøgende helt naturligt blander sig langs bredden.
Efter middagen om sommeren er havnefronterne i Bellagio, Varenna og Menaggio stadig fulde af folk, der går tur, spiser is og sidder på havnemurene. Natteliv er her blidt frem for larmende: nogle få barer med terrasser, af og til livemusik og den langsomme aftenpasseggiata.
Hyppige færger krydser på få minutter mellem Bellagio, Varenna, Menaggio og Cadenabbia, og et dagskort til søens midte lader dig stå af og på, så tit du vil. Drik kaffe i én by, spis frokost i en anden, og se solnedgangen fra en tredje. Færgen er søens egentlige hovedvej og den bedste måde at forstå den på.
Denne afmærkede rute følger vestbredden fra Colonno til Griante, omkring ti kilometer ad gamle stræder, gennem haver og landsbygader forbi kirker og villaer og med udsigt til Isola Comacina. Den er for det meste let og nem at følge, og busser og færger langs bredden gør det muligt kun at gå en del af den.
På østbredden løber denne ældgamle muldyrsti over flere dagsetaper fra nær Lecco mod nord, højt over vandet, gennem kastanjeskove og stenlandsbyer. Strækningen mellem Varenna og Bellano eller Dervio er en god dagstur, og jernbanen langs bredden gør det let at komme tilbage.
Fra havnefronten i Como klatrer en kabelbane, der har kørt siden slutningen af 1800-tallet, stejlt op til landsbyen Brunate, omkring syv hundrede meter over havet. Deroppe venter panoramaterrasser, stier ud i bakkerne og Faro Voltiano, et fyrtårn bygget til ære for Volta, som du kan gå op i for en endnu bredere udsigt – på klare dage helt til Alperne.
I flere byer kan man leje både pr. time, nogle uden bådførerbevis, og fra de fleste havne sejler private guidede bådture. Om sommeren kan man leje kajakker og SUP-boards, og i søens nordlige ende tiltrækker den pålidelige eftermiddagsvind sejlere, windsurfere og kitesurfere. Slut af med en dukkert ved et lido og en tallerken risotto med aborre fra søen, egnens klassiske ret.
De bedste måneder er april til juni og september til oktober. Foråret får de berømte haver til at blomstre, og det tidlige efterår er lunt, gyldent og langt mindre fyldt. Juli og august er varme og fugtige, byerne er mest overfyldte og overnatning dyrest, men det er også sæsonen for badning og livet på lidoerne. Fra november til marts lukker mange hoteller og restauranter i de mindre landsbyer, færgerne sejler sjældnere, og villaerne er lukkede, men selve Como er levende hele året.
Tog fra Milano når Como på under en time, og linjen Milano–Lecco–Sondrio stopper i Varenna på østbredden. Rundt om søen er færgerne det mest nyttige og det dejligste transportmiddel, med hyppige overfarter midt på søen og længere ruter fra Como; køb billet, før du går om bord, og hold øje med køreplanen, især for aftenens sidste både. Busser kører langs begge bredder af Como-armen. Vejene er smalle og snoede, og der er få parkeringspladser i landsbyerne, så for de fleste besøgende er en bil mere en byrde end en hjælp.
Sproget er italiensk, og omkring søen hører du også den lokale lombardiske dialekt blandt ældre beboere. Engelsk tales bredt på hoteller, restauranter og i turistbyerne, og med de mange besøgende fra Schweiz og Tyskland er tysk også almindeligt, men et par ord på italiensk – buongiorno, grazie, per favore – bliver altid værdsat. Måltiderne følger den italienske rytme, med aftensmad sjældent før halv otte, og aperitivo-timen inden er dagens mest selskabelige tid.
Byen Como har et betydeligt internationalt miljø af folk, der arbejder i Milano eller på den anden side af grænsen i Schweiz, samt studerende ved de lokale universiteter, og de samles på caféerne og barerne i den gamle bydel og langs strandpromenaden. Midt på søen er Menaggio den traditionelle base for vandrere og yngre rejsende, mens Bellagio og Varenna tiltrækker par og gæster på længere ophold. Vandregrupper, bådture, madlavningskurser og aftenens aperitivo ved vandet er de letteste måder at møde folk på, og færgerne er selv fulde af andre rejsende på samme rute.
Ja. Den er sikker, let at komme rundt i med tog og færge, og de daglige rutiner – færgeoverfarter, gåture langs bredden, aperitivo ved vandet – sætter dig blandt mennesker helt uden anstrengelse. Byerne midt på søen er så små, at du bliver ved med at se de samme ansigter, hvilket gør det let at begynde at snakke.
Det afhænger af, hvad du vil have. Como er den mest praktiske, med hurtige tog til Milano og liv hele året. Bellagio, Varenna og Menaggio midt på søen er den bedste base til færgehop og de klassiske udsigter: Bellagio er den mest elegante, Varenna den mest maleriske og nem med tog, Menaggio den mest afslappede og selskabelige. Mange rejsende tilbringer en nat eller to i Como og resten midt på søen.
To dage er nok til at se Como og en eller to af byerne midt på søen. Med tre eller fire dage kan du tilføje en villa eller to, en tur på Greenway eller Sentiero del Viandante og en uhastet eftermiddag ved et lido.
Det kan du – både Como og Varenna ligger omkring en time med tog fra Milano – men en dagstur skraber kun i overfladen. Bliv mindst én nat, hvis du kan: Søen er smukkest tidligt om morgenen og om aftenen, når dagsturisterne er taget hjem.
Det kan den være. Bellagio og luksushotellerne ved bredden hører til de dyreste steder at overnatte i Italien, især om sommeren. Men færger, tog og busser er rimeligt prissat, en kaffe i baren eller et stykke focaccia koster ikke meget, og bor du i Como, Menaggio eller en mindre landsby, holder du udgifterne nede.
Comosøen er et meget sikkert område, og de samme enkle regler gælder som alle andre steder: Mødes et travlt, offentligt sted første gang, fortæl en ven, hvor du skal hen, og sørg selv for transporten hjem. Tjek, hvornår den sidste færge, bus eller tog går, før du går ud, for i de mindre byer slutter trafikken tidligt på aftenen. Strandpromenader, hovedtorve og caféer er travle til langt ud på aftenen, hvilket gør dem til naturlige steder for et første møde.